Jeg har det som sædvanlig godt MEN, - mandag var jeg ude for en tasketyv!

En der omkring 19.00 tiden på en af Maputos mest befærdede veje valgte mig som offer. Mette og jeg var på vej hen til chappaen, da jeg hørte et:" Hey sister" og pludselig mærkede en lille fyr rive fat i min taske.

Der var jo ikke meget andet at gøre end at slippe og blot se mobil, skypetelefon og diverse andre ting blive sendt afsted i mørket med en fremmed mand.

Jeg havde det fint, men var selvfølgelig i chok fordi det blot var få dage tidligere vi havde mødt den underlige mand, der ville have Emilies ting. Men nu var det altså mig!

Jeg har været hos politiet for at få dem til at skrive en rapport, men i ved jo snart ligeså godt som jeg, at alting hernede ikke lige sker efter vores normer, så om jeg nogensinde får denne rapport vil blive et spørgsmål i sig selv.

Tirsdag var jeg ude og købe ny telefon, jeg nu evigt bærer i mit mavebaelte med håb om at den skal få lov at opleve DK.

En ulykke kommer sjældent alene, og heller ikke i dette tilfælde. Mette og jeg var på vej på arbejde, og da vi stiger ud af chappaen siger hun:" Sandra, har du set min telefon"? Og efter 10 minutters gennemrodning af alt, måtte vi lægge to og to sammen og dermed konstaterer at man rent faktisk ikke kan have noget i fred i sin taske. Hun har i dag måtte ud og købe ny mobil telefon.

Naahr, det var alt det dårlige, nu kommer alle de dejlige ting.

Der er præcis 24 dage til Sandra lander i Kastrup lufthavn. Det er ikke fordi jeg super gerne vil hjem herfra, jeg savner bare sådan boller i karry og frikadeller

Ej, spøg til side. Jeg savner helt vildt den danske mad og min danske familie, for imens jeg har været væk er der pludselig sket så meget, som jeg snart må hjem og opleve.

Men før jeg overhovedet tør tænke på hvor godt det bliver at se alle igen, har jeg 24 dage der skal nydes i fulde drag. Alt er planlagt fra den ene ende til den anden.

Imorgen lørdag kl. 5 nul dut har vi pakket nogle af vores sydfrugter og drager op nordpå for at opleve en af  Mozambiques smukkeste strande.

Dette er blevet vedtaget, dels for at vi kan komme til at dykke med delfiner men i høj grad også for at komme til at se Mozam fra en anden vinkel end det primitive liv vi lever i hverdagen - Volterei tirsdag.

Næste weekend går turen så stik syd, hvor vi er igang med at arrangere noget safari i en af Afrikas største safariparker.

Weekenden efter har en der hedder Sandra fødselsdag, hun fylder 21 år, hvilket skal fejres med stor kage - vild dans (måske) og weekenden efter er "græde" weekend, hvor jeg helt sikkert ikke efterfølgende synes det er sjovt, at flyve 23 timer mod DK. Men det er jo det jeg må tage med.

Min familie er allerede nu begyndt at spørge mig 5 - 6 gange dagligt hvornår det er jeg skal hjem - Ved ikke hvorfor og jeg er egentlig ret spændt på hvordan det kommer til at forløbe, om jeg skal afsted alene eller om alle ca. 16 medlemmer af familien Anastancia, der nu bor i huset, skal vinke farvel i lufthavnen - Ingen ved det og ingen kommer helt sikkert til at vide det før vi står der.

Til alle skuffede sjæle angående billeder herfra, har jeg lidt problemer med at finde en stor bodyguard der kan følge mig og mit kamera overalt, men i næste uge vil mit kamera komme på tur til Maputo - Nærmere betegnet internet caféen, så jeg igen kan vise jer lidt af herfra.

Til andre interesserede angående mit nye nummer, så er det: +258 82701 5783

(Dette er en særlig hilsen til søde Julie)

Jeg ønsker alle en god weekend . . .