|
|
| Ihhh. . . . |
|
|
|
Nu begyndte jeg lige at græde hvis i sender mig lidt Danmark. Det venter jeg på med længsel. Jamen jeg arbejder 3 gange om ugen, tirsdag og torsdag er der undervisning i engelsk, men oftest bliver det leg eller et forsøg på at lære os afrikanske lege. Det er nu også mest på grund af, at vores idéer og planer mere eller mindre går i vasken. Dels pga. "african time" men aldeles også på grund af aldersforskellen. Men vores opgave er jo at være der og hjælpe dem igennem nogle meget trivielle hverdage, så det lykkes vist. I går lærte alle børnene + Anne og jeg for eksempel tegnesprog på portugisisk, så vi måske kan hjælpe med lidt underholdning til nogle af de syge børn der er der, så det er jo helt fantastisk at kunne være med til at gøre en forskel de næste par uger. Om onsdagen er vi på besøg hos de forskellige børn. Men indtil videre har vi kun været hos en familie, fordi det sted vi arbejder jo kun er en slags fritidsklub hvor børnene skal komme når de ikke er i skole, så der er meget renden frem og tilbage. Ellers er der jo de huslige ting at tage sig af. Hvis jeg ikke skal på work står jeg op kl. 7 og så er dagen ellers begyndt med en stor omgang fejning i gården med en kost med ca. 10 grene på. Så er det bad, morgenmad og et forsøg på at slå tiden ihjel til jeg enten skal møde Anne eller hente de andre fra deres arbejde. Her går meget tid jo med de huslige ting og derefter mad og "'kig ud i luften" - Det er favoritten, det går de meget op i. Men jeg kan jo som regel ikke holde ud at sidde der mere end to timer, så jeg smutter over til nogle af vennerne eller leger omkring med børnene. Men lidt nitte er det nu at børnene er startet i skole for de møder kl. 5.30 hverdag og er hjemme omkring kl. 11 og de større går i skole fra 17 til 22, så hele familien er aldrig hjemme samtidig. Men weekenden er højdepunktet. Der er der altid liv og glade dage og så kommer jeg til at savne hverdagen. Af nyheder kan jeg fortælle at den største bror er vendt hjem fra Syd Afrika og nu permanent bor hjemme igen. Han har fået de to drenges værelse og så er de ellers blevet smidt ned i et andet hus et par kilometer væk hvor noget af den anden familie bor. Men hold op det er dejligt med en i familien, der bar forstår og snakker lidt engelsk, for så slipper jeg da delvis for alt for mange misforståelser. Jeg sidder nu på internet café og venter paa Emilie og Mette - det er 42 grader varmt, så det var det eneste fornuftige sted med aircon. I aften er planen Afrika bar, hvor nogle af Annes rasta venner skal spille musik, det er et sindssygt populært sted, hvor alle typer kommer, så vi er 8 der tager afsted sammen. Imorgen er vi inviteret til 29 års fødselsdag hos en af gutterne fra Ajude, så dagen i morgen bliver der hvor jeg virkelig skal opleve Afrikansk grisefest! Hav det godt og pas på jer.
|
