Jeg er godt nok begyndt at længes efter den danske mad. Jeg får jo stadig pommes frites til morgen, og jeg drikker ca. 4 liter vand til bare for at kunne synke. Det er ikke særligt lækkert, men utroligt at jeg ikke bare kan vænne mig til det.

Ellers går det okay med maden. Det hele knaser stadig meget, men jeg spekulerer ikke længere over hvad det mon er, men spiser bare. Der er mange underlige retter. . . Der er noget grønt sovseagtigt noget, der hedder mataba, det er min favorit med ris til. Så er der Shima, utroligt ulækkert, det lugter og konsistensen er som hård, fast sovs. Men spises der skal det - og helst en uge i træk.

Det var forresten ikke Charles der var med til at forny pas - Det var Paulo, en af Annes venner ude fra Laulane, der hvor hun bor. Mettes bror hedder Herminio, og er ham der til tider er lidt for kontrollerende, men han passer på os, og det er vigtigt. Han behandler mig stort set som var jeg hans søster. Men der er også en af mine kærester, han er meget forelsket i Sandra, så på sin vis er det sikkert derfor.

Charles er ham jeg laver lektier med. Han er også en af mine kærester,det tror Mamma i hvert fald, men hvad kan man ellers tro, for han kommer rendende stort set hver time og spørger efter mig, til stor fornøjelse for hele huset.

Min bror hedder Godito, han snakker lidt engelsk og kæmper en kamp for at lære mig  portugisisk, til tider tror jeg han synes jeg er håbløs, men nu er Daram, hende søsteren også begyndt så der er underholdning på højt plan.

Den officielle undervisning i Portugisisk er gået lidt i stå, fordi der er arbejde osv. Men lørdag går det løs igen. vi mangler stadig 12 timer, men de går altså lettere i hverdagen, så selve undervisningen er lidt spild af tid - men pyt.

Jeg ved ikk om jeg er blevet god, grammatikken flyder ud i et, men det er også lige meget her, så længe man kan sige lidt er alle glade. Alle griner konstant af en, og det er nok den grænse der på nuværende tidspunkt er blevet rykket mest for mig. Men det er kun godt. Det var lidt om de forskellige.

Ellers bruger vi meget tid med Thomas, Kino (sindsyg god til at lære dansk), Ndito og en masse andre rundt omkring fra. Vi har allerede nu fået os et ret stort netværk af folk, der til hver en tid leger bodyguards. Chappa - fører og compredor (dem der åbner og lukker chappaen) er mine bedste venner hernede. Når Molongos venter på chappa, smider de folk ud så Mette og jeg kan sidde der, så er det ærgerligt for dem der ryger ud. Det er så surealistisk, men hvad kan vi gøre. . .

Vi var på arbejde i går. Igen fik vi danseopvisning og det er helt sikkert at vi skal være med til at lære, men det er umuligt for selv den bedste. Afrikanske kroppe er altså bygget på en hel anden måde end alle andres, så de ting de kan er helt fantastiske. børn helt ned omkring 3 årsalderen har markerede muskler, så for helvede - vi er bange for dem! De er så stærke fordi det arbejde de udfører til daglig er så fysisk hårdt, så når Anne og jeg skal lære den dans dør vi. Jeg har aldrig i mit liv set noget så fantastisk, det kan virkeligt slet ikke beskrives. Og det er der hvor vi arbejder, så der bliver rig mulighed for at opleve mere af det.

Hende der står for det har endda lovet os et videobånd med børnene der tager ud og optræder, men lad os nu se til den tid.

Læreren der underviser i dansen sparker og slår dem, og når de laver forkert må man ud og kigge på, men det er sådan det er her. Opdagelse er et andet begreb end i DK. Jeg tænker så tit på mig selv og andre når de piver over småting, for her er der fandme børn der har det hårdt. Mere om det en anden gang. . .

Vi startede som sagt i går hvor vi lavede planer over hvad der skal foregå de næste 2 måneder. Da jeg spurgte om de havde nogle specielle ønsker om noget vi skulle lære børnene var svaret: "No, but they need selfconfidence" - Så det var formålet. Det skulle være til at klare (forhåbentlig)

Anne og jeg skal være fælles om projektet hele vejen, så det er dejligt. Vi skal undervise i engelsk, lave kreative ting og sport - Der er 2 hold af 25 elever. Et kl. 9.00 - 11.30 og et kl. 13.30 - 15.30. Men vi skal kun undervise tirsdag og torsdag og så er det ellers besøgsdag onsdag hos en ny familie fra hver gruppe  - Det bliver lidt specielt.

På lørdag skal vi med alle børnene ud og set noget om den første præsident her i Mozam, de gør meget i udflugter, så det skal vi selvfølgelig med til i weekenderne, hvis vi altså kan. Så primært er det tirsdag, onsdag og torsdag vi arbejder og frivilligt i weekenden.

NÃ¥ - Jeg vil smutte igen.