|
|
| Kogebøger |
|
|
Vi har en passion!
Når vi ser på de gamle lasede kogebøger og tænker tilbage, ser vi en masse travle piger og kogekoner (de fleste der lavede mad og brugte kogebøger før hen, var af hunkøn) der arbejdede i røgfyldte og fugtige køkkener for at skabe de madmæssige præstationer der siden hen blev indføjet i nye kogebøger. Alt sammen en kulturskat og en arv der for størsteparten desværre forsvinder efterhånden som de gamle kogebøger bliver grimme og lasede og bare smides ud. Det vil vi gerne gøre noget ved, og vi har efterhånden samlet mere end ca. 1.200 gamle kogebøger, hvor hovedparten er fra perioden fra 1800 og til i dag. Nogle stykker fra før 1800 har vi også, men de er desværre meget svære at finde. Har du gamle kogebøger, er vi interesseret og hører meget gerne fra dig! Kogebøger før i tiden var ikke for den almindelige arbejderfamilie og beskrev ikke den almindelige danske kost som den blev spist på landet og i byerne. De der benyttede kogebøger var store husholdninger og dermed var det finere mad der blev beskrevet i kogebøgerne. Samtidig var tiden jo ikke til de teknikker vi kender i dag, så beskrivelser af hvordan maden kunne opbevares og sikres blev også beskrevet. Det skal lige bemærkes at køkkenet jo var et åbent ildsted - komfuralderen med komfur, ovn og hakkemaskine osv. kom først ind i køkkenerne langt senere. Den første kogebog på dansk blev udgivet i år 1616, dvs. på tiden hvor Christian den 4. var konge og byggeriet af Børsen og Rosenborg i København fandt sted. Denne første kogebog er udgivet i fotografisk genoptryk så det er muligt at læse hvad den indeholdt. Senere blev der udgivet to andre kogebøger frem til år 1700. Fra år 1700 og frem til 1800 blev der udgivet 17 forskellige kogebøger på dansk, men herefter gik det noget hurtigere. 160 udgivelser blev det til i perioden fra år 1800 til 1900, med de 137 i sidste halvdel. Det var også i denne periode at Madam Mangor udgav sine kogebøger og arbejdede som kogekone.
Ja det er såmænd den fulde opskrift. Som det ses, er det mere en vejledning end en opskrift, og den forudsætter en del viden i forvejen, men sådan var kogebøger dengang. |
